Nicklas Schmidt har skrevet den symfoniske underlægningsmusik til årets DR Julekalender.
Musikken er indspillet med Aalborg Symfoniorkester, dirigeret af Henrik Vagn Christensen.
Nicklas har også skrevet tekst og musik til “Nissernes gårdremse”, som indgår i julekalenderens handling.
Musikken kan høres på din favorit streamings-tjeneste
Tekst til Nissernes Gårdremse:
Hvis ét æg bli’r til ti
Kan det skyldes lidt magi
Alt blir’ godt og vi får
Mad til hele Lindestrupgaard
Med lidt varme og glød
Holdes mælken frisk og sød
Rumlerierne gør
At vi kan få dejligt smør
Det er gårdnissens lod
At forhindre mug og råd
For magi er ej skørt
Sådan holdes kornet tørt
Men det største af alt,
- Du' mit sukker og mit salt;
For jeg visner jo hen
Hvis jeg ikke har min ven